

Kære Colin Archer Laug medlem
Det er blevet sommer, solen skinner og Anni Thrysøe er i vandet. Aldrig har båden set bedre ud end lige nu. Der er malet, oliebehandlet og lavet helt ny ruf på skibet i massivt egetræ. Alle sejl er monteret og motoren spinner med et vældigt kraftoverskud. Der er med andre ord alle mulige grunde til at komme forbi skibet i havnen og se på, eller komme med på en fantastisk tur på vandet.
Sæsonens første tur er allerede ONSDAG den 3. JUNI kl 10.00, og som medlem er du altid velkommen om bord.
Anni Thrysøe er et foreningsskib, der sejles af foreningens frivillige medlemmer. Økonomien til at vedligeholde og sejle skibet får vi fra tilskud fra Lemvig Kommune, sponsorer og fonde, men den faste indtægt kommer fra medlemmers kontingent. Hvis du endnu ikke har betalt dit kontingent for denne sejlersæson, vil vi opfordre til, at du gør det nu. Kontingentet for 2026 er uændret: 300 kroner pr. person.
For den pris kan du deltage i alle aktiviteter omkring skibet.
Beløbet bedes indbetalt på konto 9589 0726400180 Nordea eller Mobile Pay Colin Archer Laug 94897
Hvis du bruger Mobile Pay, så husk navn eller
medlemsnummer på din indbetaling.
