Ny Facebook-gruppe – “Anni Thrysøe – Colin Archer Laug, Lemvig”

Der er nu oprettet en ny Facebook-gruppe – med navnet “Anni Thrysøe – Colin Archer Laug, Lemvig“.

Bendt Dissing er administrator for denne gruppe. Denne Facebook-gruppe afløser de tidligere Facebook-grupper – og er direkte tilknyttet lauget. Vi opfodrer jer derfor, hvis I er brugere af Facebook, til at blive medlemmer af gruppen. I må også gerne opfordre andre til at at tilmelde sig gruppen.

Facebook-gruppen er for venner og medlemmer af Colin Archer Laug, Lemvig (colinarcher.dk). På hjemmesiden kan man se, hvordan man bliver medlem af skibslauget og hvordan man tilmelder sig sejlture. Og her findes samtlige informationer om alt, der vedrører Colin Archer Laug.

Facebook-gruppen er først og fremmest ment som et sted, hvor man kan dele billeder fra sejladser og her offentliggøre, når man har tilmeldt sig en sejltur og opfordre andre til at tilmelde sig. Det er jo sjovest at sejle flere sammen. Her kan man også holde sig ajour med arrangementer i foreningen samt nyhedsbreve.

Man anmoder om medlemsskab af Facebook-gruppe ved at logge på sin Favebook-profil. I søgefeltet skriver man “Anni Thrysøe”, og vælger herefter “Anni Thrysøe – Colin Archer Laug, Lemvig”. Hvis søgningen af en eller anden grund kun viser personer, scroller man blot ud til højre, forbi Opslag, Personer, Billeder, Videoer, Sider, Steder og vælger den næstsidste mulighed: Grupper.